Min historie

Mellemmenneskelige relationer har altid interesseret mig.

Som døv og tegnsprogsbruger henhører jeg (set med samfundets øjne) til en såkaldt marginaliseret gruppe. Som del af en marginaliseret gruppe oplever jeg ofte folk (fra den såkaldte majoritetgruppe, dvs normalthørende), der prøver at skjule deres usikkerhed, første gang de møder en som mig. Det kommer der mange pudsige observationer ud af, primært fordi det viser sig i form af mismatch mellem folks tanker/hensigter og det, deres krop/ansigter viser. De menneskelige facader, dvs. de masker, man påtager sig i mødet med andre mennesker, har derfor optaget mig meget. Jeg er eksempelvis en stor fan af John Cleese, der er helt eminent i at parodiere folk med deres facader (tænk bare på hotelejer Basil Fawlty fra “Fawlty Towers”, eller “Halløj på badehotellet”, som serien hedder på dansk).

Maskerne har til hensigt at beskytte, bevidst eller ej. Opretholder en person sin maske, kan det være svært at gennemskue, hvem vedkommende egentlig er og hvilke hensigter denne har. Lader personen derimod sin maske falde, er det som regel et tegn på tillid, der indbyder til, at jeg (og andre) får lov til at lære vedkommende nærmere at kende.

Udover at være døv fik jeg i 2008 konstateret myelomatose, en uhelbredelig knoglemarvskræft. Kræften er sidenhen blevet holdt i dvale ved hjælp af lægernes dygtighed. Jeg har derfor været igennem en hel del, også mentalt. Det har gjort, at jeg er blevet meget mere ærlig (mest overfor mig selv), og b. at jeg, fordi jeg ikke ved, hvor mange år, jeg har tilbage i mit liv, kører efter devisen: “Get shit done!”. Det betyder med andre ord, at jeg ikke skal udsætte med hvad jeg vil, for længe. Heller ikke, hvad angår at forfølge en af mine drømme: At fotografere mennesker, med og (især) uden masker, samt naturen ved Jammerbugt, der står mit hjerte nærmest.

En sammensmeltning af de to ovennævnte faktorer har helt afgjort sat sit præg på min måde at lave billeder på, både hvad angår fotografering og postprocessing.