Kroppens forfald

Min overbevisning er, at analoge billeder med deres kornede struktur og den fine stoflighed bedre går i spænd med livet, i og med at livet er imperfekt.
Her vises billeder, der er lavet ud fra refleksioner omkring kroppens ældning (taget med et glimt i øjet).

Vi anvender begrebet ´at tage ud i naturen´, som om vi ikke selv er en del af naturen.
Men er det ikke det, vi er? Altså lige så meget natur som grævlingen, skyerne, havet og klokkelyngen?
Naturen går sin gang i form af kredsløb, som vi mennesker lige så meget er en del af. Det kan vi bl.a. se via kroppens forfald, efterhånden som vi kommer op i årene.

Jeg er den samme krop, som jeg ser i alle mine barndoms- og ungdomsbilleder. At alderen og livet sætter sit præg i form af ældning, viser med al tydelighed, at vi er er en del af naturen.